Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Næstved Lystfiskerforening.

Herved indkaldes til foreningens ordinære generalforsamling i henhold til vedtægternes §14 stk. 4 som afholdes

Lørdag den 09. april 2022, kl. 14.00

Næstved Fri Skole, Havrebjergvej 3, 4700 Næstved

med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.
2. Formandens beretning af det forløbne år.
3. Forlæggelse af årsregnskab.
4. Forlæggelse af årsbudget.
5. Stilling og præmier i Arts Jagten 2021
6. Behandling og afstemning af forslag / indkommende forslag.
7. Valg af bestyrelsen.
På valg er:
Charlotte Kragh Bertelsen, modtager ikke genvalg.
Thomas Povlsen, modtager ikke genvalg.
Benjamin Brylle Hansen, modtager ikke genvalg.
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen.
9. Eventuelt.

Iht vedtægternes §14 stk. 9.1 skal ønsket kandidatur være formanden i hænde 4 uger før generalforsamlingen, iht §14 stk. 9.2 skal indkommende forslag være formanden i hænde 3 uger før generalforsamlingen. Alle forslag og kandidaturer skal fremsendes på formand@nlfisk.dk og emnefelt skal være GF 2022

I henhold til vedtægternes §14 stk. 9.3, udsendes revideret dagsorden, hvis denne findes, samt kandidatur liste via facebook, e-mail og på foreningens hjemmeside www.nlfisk.dk

Af hensyn til kaffe- og kageholdet, bedes du give en forhåndstilkendegivelse på, du ønsker at deltage på generalforsamlingen, dette kan gøres https://nlfisk.dk/2676-2/ og er ikke bindende.

Venlig hilsen

/Bestyrelsen
Næstved Lystfiskerforening

I dag slutter konkurrencen…

I dag slutter konkurrencen…

I dag, mandag d. 28.02.22, slutter ArtsJagten 2021…
Bidrag med nyere dato end ovenstående, vil ikke blive taget i betragtning…
Vinderne vil få deres præmie overrakt på den kommende ordinære generalforsamling.

Tak for indsatsen, og en ny konkurrence er lagt i støbeformen… men mere om den senere 😉

Næstved Lystfiskerforening siger mange tak for den entusiasme der blev lagt i at fange alle de arter.
Tak for din deltagelse.

/Næstved Lystfiskerforening

Fra os til Jer…

Fra os til Jer…

Næstved Lystfiskerforening ønsker ALLE en rigtig Glædelig Jul

Må gaverne under træet være et sandt overflødighedshorn af fiskegrej.

/Bestyrelsen i Næstved Lystfiskerforening.

Streetfishing 191021

Streetfishing 191021

Streetfishing i Næstved var en stor succes.

Klokken 11.00 slog Næstved Kommune, Fishing Zealand og Næstved Lystfiskerforening dørene op for at prøve fiskeriet i den fritlagte del af Susåen…

Det var rigtig fedt at se Sydsjællands Ørredfond ved Søren Grothe Petersen, Fritidsfiskerene og Næstved Natur også deltog i dagen, det tegner forhåbenligt godt for fremtidige arrangementer.

Vigtigst af alt var de besøgende, Streetfishing var så velbesøgt, at Fishing Zealands medbragte udlånsstænger hurtigt var ude og fange nogle af de mange aborre der var i Susåen.

Det forlyder at mere end 100 familier… store som små, var forbi for at prøve lykken med de stribede fisk.
Stort set alle fik prøvet at fange en aborre, en ung herre var så heldig at han fik en rigtig flot aborre, som angiveligt skulle have vejet over 1 kg.
Der blev fanget flere flotte fisk under arrangementet, stemningen var god og dem vi fik snakket med, var glade og positivt overrasket over hvor beroligende fiskeriet var.

Næstved Lystfiskerforening havde svært ved at stille op med hjælpere, for selvom det er efterårsferie, så arbejder de fleste stadig, men trods travlhed langs den fritlagte Suså, så håndterede Familien Bech det rigtig flot, så et stort tak Nikolaj, Benjamin og Sarah.

Streetfishing’en i dag, satte også et flot punktum for arrangementer mellem Næstved Kommune, Fishing Zealand og Næstved Lystfiskerforening for året 2021, vi må se hvad 2022 bringer…

Husk dog, at Næstved Kommune og Fishing Zealand afholder HavørredJam i Karrebæksminde d. 6 November, læs mere om HavørredJam herunder.

HavørredJam – Fishing Zealand

HavørredJam – Næstved Lystfiskerforening (Begivenhed)

Sydsjællands Ørredfond deltager med en stand, så kig forbi og hør om fondens store arbejde i udsætninger af havørred i vores vand.

Tak til alle deltagere… vi ses næste gang.

/Næstved Lystfiskerforening.