Makreltur med M/S Viking

Makreltur med M/S Viking

Makreltur med M/S Viking
18.07.21 12.00 –  18.00

Kuttermutter havde ved hjælp af sponsoratet fra “Fishing in Denmark / Lystfisker Danmark” booket kutteren M/S Viking, som har havn i Helsingør.

Medlemmerne fra vores forening skulle mønstre på kajen kl. 11.30 og den planlagte afgang med kutteren var kl. 12.00

De sidste mange dages stille vejr, var ingen steder at finde, vinden kom fra nordvest og blæste et sted mellem 6 – 8 m/sek, og den tog til sidst på dagen.

Da M/S Viking kom i havn kort før kl. 12.00, og denne turs deltagere smilede til os og snakkede om søsyge piller, alt imens de gik fra borde med klare sække med flotte makreller i. Jo, turen havde været med bølgegang, men der havde også været et forholdsvis fint fiskeri.

Formand Martins bedre halvdel fik en søsygepille inden hun gik ombord på kutteren og trods en pille yderligere ude på vandet, så måtte hun kapitulerer og sidde fuldkommen passiv alle 6 timer… Hun havde det dælme ikke godt.

Trods høje bølger, vuggende kutter og masser af vind i håret, så var stemningen høj hos foreningens medlemmer.

Der bliver ikke sejlet særlig længe, da Hans, som skipperen hed, var trukket lidt i læ og havde fundet en stime makreller. Der bliver ringet med klokken, som fortæller at nu må der fiskes, og der går heller ikke særlig lang tid, før Leo fangede to mindre sild.
Henover turen blev der fanget en del makreller, mange var mindre makreller, men Bertil og Leo fik nogle flotte eksemplarer, Leo tog bl.a. en makrel på 42 cm og 670 gram, Bertil var dog lige efter med en næsten identisk fisk.

Udover makreller og Leo’s to sild, så blev der fanget hvilling, torsk, ising, mørk sej og ikke at glemme Bertils flotte knurhane, som vist nok var af typen rød.

Der blev også taget en fin torsk på 2.1 kg.

Der blev af foreningens medlemmer, kæmpet en brav kamp på Øresund, men uanset indsatsen, kunne de ikke ramme samme fiskeri, som kutternes morgenhold.

Det forlyder, at formandens hustru igen er returneret til normal, hvilket skete kort efter M/S Viking lagde til kaj kl. 18.00.

Næstved Lystfiskerforening og dets medlemmer takker “Fishing in Denmark / Lystfisker Danmark” for deres sponsorat.

/Næstved Lystfiskerforening.

Se lidt fotos fra den af “Fishing in Denmark” sponsoreret tur.
Makreltur med M/S Viking

Makreltur med M/S Viking

KUN FOR MEDLEMMER AF NLF.
Så vil du med, så meld dig ind, du sparer stadig penge på turen?

Så er det om at være hurtig.
Det er nemlig meget svært at få plads til makrelture.

Vi har dog været så heldige at få 14 pladser til en tur den 18 juli.
Derfor er det om at melde sig på hurtigt.

Turen kan vi lave for 200,- og det er vildt billigt, da det normalt koster 450,-

Betal via mobilpay 741033 husk at skriv “kuttertur” i kommentarfeltet. Man er først tilmeldt når der er betalt.

Bliver turen aflyst af Viking får man selvfølgelig pengene tilbage, men bliver man selv forhindret får man ikke pengene tilbage.

Vi mødes ved Viking kl. 11.30. Hvis man ikke er der til tiden kan man risikere ikke og komme med.

Kom frisk og få en kæmpe oplevelse

/Kuttermutter