Klokken 4.30 ringede vækkeuret, og efter at have samlet Bertil op, sad der 3 forventningsfulde juniorer med højt humør.

Næstved lystfiskerforening skulle på ryste sammen kuttertur, hvilket var blevet muligt takket være et bidrag fra Nordea-fonden. Stor tak til dem.

Vi mødtes kl 6.30 i Helsingør havn, for at sejle ud med MS Viking kl 07.00

Udsejlingen fra Helsingør havn var utrolig smuk. Næsten ingen vind og fuld sol.
Vi skulle sejle ca en time før vi var fremme ved fiskepladserne, så der blev klargjort udstyr og snakket lystigt undervejs.
Efter lidt søgen efter bulerne, var vi klar til at fire pirke med div ophængs sprutter ned i dybet.
Selvom der var fisk på loddet, var de ikke i det store bidehumør, takket være den gode skipper, lykkes det alligevel at få bid.
Det var tydeligt at skipper havde fundet de rigtige spots, for inden længe var vandet omkring os fyldt med småbåde og andre turbåde.

Alt i alt havde vi en dejlig dag på vandet med lækkert vejr og glade mennesker.

Alle ombord fangede fisk i dag, og Leo fangede den største torsk på 3910g
Flest fisk fanget blev Emil med 6 torsk og en flot en på 3460g, tæt efterfulgt af Basse med 5 torsk.

Der blev hjemtaget 28 torsk.

På hjemturen stod den på rensning af fisk, og det sædvanlige måge utjuhej, når der blev kastet indvolde ud til dem. Dette havde særligt Ludvig og Basse stor fornøjelse ud af. Ludvig og alle omkring ham, fandt også ud af at torskeøjne lugter ret fælt.

En rigtig god fisketur er slut, tak til Hans, skipper på MS Viking, og Tak for en god tur til alle som var med og en stor tak til Nordea-fonden, som gav et stort bidrag til turen.

Se fotos fra en yderst vellykket dag på Øresund med Næstved Lystfiskerforening.