D. 28.03.21 kl. 10.00 stod 9 håbefulde og kommende fluefiskere på græsset ved Susåen.
Dagen i dag skulle stå i vinkler og timingens tegn, og den der svingede taktstokken var Klaus Jepsen.

Klaus er certificeret FFF fluekast instruktør (FFF = Federation of Fly Fishers) og har snart mange udlærte fluefiskere på CV’et… inkl. undertegnede.

Kurset bliver startet ved Klaus fortæller om selve kastets opbygning m.v, og så gik det eller ud på græsset.
Det var tydeligt at vi havde med nye fluekastere at gøre… og det sjove er at alle havde ved tilmelding til fluekurset, krydset har selv stang af…

Så vi havde angiveligvis med den type fisker, der for nogle år siden tænkte, jeg skal være smart i en fart, og så skal jeg fluefiske… så man piskede ud og købte en fluestang og troede resten fulgte med, det gjorde det bare ikke, og siden har stangen stået i skammekrogen, lige indtil de læste Næstved Lystfiskerforenings kursusopslag.

Mange har faktisk meldt sig til de andre kurser d. 25.04 og 09.05, så det virker som om de mener det denne gang.

Dagen forløb uden problemer og det var tydeligt at Klaus godt kunne undervise, for kastene var blevet markant bedre end da vi startede.

SKAL DU OGSÅ LÆRE DET!

Fluekast kursus i Næstved d. 25.04.21 og 09.05.21.
FFF certificeret fluekast instruktør Klaus Jepsen, står klar begge dage.
Næstved Lystfiskerforening kan føre dig sikkert fra græsset til kysten.

Formandens hustru havde været tidlig oppe og fik meget hurtigt banket en brunsviger sammen, den var så frisk at den måtte fragtes i bunden af bilen (på gummimåtterne) og med et rent viskestykke, sikkert holdt fast af 4 elastikker, bare for det lækre fyld skulle blive på kagen.

Brunsvigeren var dog også et hit hos dagens fluekast trætte kursister.
Mon ikke hun kan overtales til at diske op med en mere til næste arrangement.

Nyd lidt fotos fra dagen herunder, samt et meget kort indlæg på TV2ØST
https://www.tv2east.dk/tv?clip=2803a1d2-f534-4aa3-9362-0252337fa0f6